Rousthøje Kirke
Forside Kirkebladet Historie Gudstjenester
ROUSTHØJE KIRKE. 1

Kirkens historie går tilbage til omkring 1910. På dette tidspunkt var beboerne i Rousthøje og
Knoldeflod stærkt optaget af tanken om at få bygget en kirke.
I den anledning afholdtes i november måned 1910 et møde i Rousthøje skole. Tilstede var ca
60 bosiddende repræsentanter fra Rousthøje og Knoldeflod . Der var almindelig stemning for
at fremme sagen mest mulig.
En grundfond på 1721,00, kr tegnedes straks, og et kirkeudvalg blev nedsat, det kom til at
bestå af Lærer N.C. Pedersen sognefoged Bakken Christensen, husmand Kristian L.
Sørensen, møller B.M. Pedersen alle Rousthøje
samt husmand N.J. Jochumsen, Knoldeflod.
Nogle dage senere holdtes et konstituerende møde, hvor lærer Pedersen valgtes til formand
for udvalget.

I 1910 BLEV DER LOVET HURTIG FREMME AF SAGEN.

I en erklæring og anbefaling skriver sognepræst R. K. Brandstrup: Og jeg må da med glæde
sige, at beboernes tanke om at se virkeliggørelse af en kirkes opførelse i Rousthøje må
anses for at være en stor tanke og en god forståelse af forholdene her i sognet – istand til at
dække over mange fejlgreb og en mægtig fremtidig støtte til evangeliets udbredelse i sognet.
Når det tages i betragtning, at Rousthøje – Knoldeflod distrikts beboer alle har over 1. mil og
mange derover indtil 1,3/4. mil til Grimstrup kirke, må en kirke i Rousthøje næppe regnes for
at være overflødig, men en dog en nødvendighed, hvorfor jeg herved på det bedste og
indstænligste anbefaler sagen til hurtig og god fremme.
Sidst i december måned henvendte to af udvalgsmedlemmer, Lærer Pedersen og
sognefoged Bakken Christensen sig til provst Nielsen Fanø om kirken. Provsten var meget
vellig stemt og lovede at anbefale sagen på det bedste.
Ansøgningen gik nu via daværende Biskop G. Koch til regering og rigsdag om bevilling
pekuniær støtte.
Sagen blev vanskeliggjort ved, at den blev kædet sammen med en lignende fra Agerbæk.
Herom skriver biskoppen i juli 1912:
Efter min mening bør kirkesagen i Rousthøje, der jo kræver en præst og for så hvit står i
forbindelse med Agerbæk kirkesag, underkastes en behandling af egnens menighedsråd,
når disse træder i virksomhed, for at vi kan høre om der rejses indvending fra nabosognene
mod en løsning af egnens kirkesager, som vi påtænker her. Derfor kan jeg for mit
vedkommende vel anbefale kirkesagen. Men ikke til at gå foran alle de andre, altså ikke til at
komme på første finanslovforslag.
Rousthøje kirke kom ikke på finansloven de kommende å men byggepriserne steg hvert år.
Der var stadig et spring mellem den sum, ministeriet forlangte af beboerne, og det beløb
udvalget havde til rådighed.

Besked i 1918 om at handle hurtig.

I november 1918 var der imidlertid udsigt til, at ministeriet vilde stille forslag om, at kirken i
Rousthøje kom med til finanslovens 2 behandling. Folketingsmand M. N. Slebsager skriver
herom : Der må i så fald hurtigst gives meddelelse til ministeriet om, at I i Rousthøje kan
give tilsagn om et højere tilskud fra beboernes side. Jeg havde på følelsen, at i skulde skaffe
i alt 12.000.00. kr. Skrivelsen var også tiltrådt af daværende folketingsmand Valdemar
Nielsen, Bryndum, der sluttede : I må altså handle hurtig.
Men ak og ve ! de skønne forhåbninger brast.
Allerede d. 23. december samme år kom der brev fra Slebsager.
Det indledte som følge : Jeg er langtfra glad over det bud jeg denne gang har til dem om
kirkesagen.

2
Nye vanskeligheder havde tånet sig op. En ansøgning fra Skjoldborg i Hejnsvig sogn om en
ny kirke var igen kommet frem. Derfra havde man i et distrikt med 300 beboer indsamlet et
beløb på 21.000.00. kr, og 6000,00 – 7000.00 kr til vedligeholdelsessum. Dertil kom, at
denne kirkesag var af ældre dato end Rousthøje. Det var umuligt for Slepsager og Valdemar
Nielsen at få ministeren til at frafalde kravet herom ---- til tros for vor på pegen af, at det
temmelig sikkert ville medføre sagens stranding for Rousthøje vedkommende.
Det blev også resultatet, til trods for at kirkeudvalget på mindre end to måneder kunne give
meddelelse om, at en fornyet indsamling havde bragt bidragene op på 19.000.00. kr.
Ministeren stod fast.
Årene gik, byggepriserne steg. Sagen blev henlagt. Med 30 erne satte krisen ind. De
indkomne bidrag blev tilbagebetalt. Dermed var sat punktum for 1. Akt af kirkebyggeriet i
Rousthøje.
Flere af sognets gode mænd havde med befolkningens støtte og offervilje gennem en snes
år ofret tid, og kræfter og penge for en stor og god sag - - - - men forgæves.

Kirkeudvalg igen efter befrielsen 1945.

Efter befrielsen kom spørgsmålet om en kirke igen på tale. Sagen blev drøftet. Det blev
daværende sognepræst pastor Lilleør og gdr. Peder Bech, der offentligt udkastede tanken
efter en gudstjeneste i Rousthøje forsamlingshus ( her holdt man gudstjeneste nogle gange
hvert år).
Selvom der var meget skepsis - - belært af erfaring - - resulterede det dog i nedsættelse af et
kirkeudvalg. Det kom til at bestå af gdr. Peder Bech, gdr. Chr. M. Christensen, lærer J,
Grundahl, gdr. Jacob Møller Jessen og lærer Fog. Man konstituerede sig med lærer J.
Grundahl som formand.
Efter kort tids forløb fra flyttede lærer Fog egnen, i stedet kom gdr. Mathias Jessen med i
udvalget. I øvrigt rejste både Mathias Jessen og sønnen Jacob Møller Jessen fra egnen og
erstattes af fru smedemester Else Jepsen og gdr. Karl Matthiesen. Den sidste ændring skete
i efteråret 1957, da gdr. Peder Bech trak sig tilbage; i stedet valgtes gdr Laurids Søgård
Nielsen.
Inden for udvalget var man klar over, at opgavens løsning ikke måtte udskydes i det uvisse.
Derfor blev på tegningslisterne tilføjet: Såfremt der ikke i løbet af 5 år er givet tilladelse til
arbejdets udførelse, kan bidragene forlanges tilbagebetalt med indvundne renter.
Denne tilføjelse viste sig senere at få betydning, idet ministeriet følte et vist ansvar eller
forpligtelse heroverfor og udtalte i en skrivelse desangående januar 1950- - - - Ministeriet
bifalder herved, at der opføres en kirke i Rousthøje i henhold til de foreliggende forslag, idet
ministeriet dog må udbede sig nærmere forslag med tegninger til kirkens inventar forelagt til
godkendelse. Ligeledes gav ministeriet tilladelse til anlæggelse af kirkegård.
Grunden er skænket af gdr. Anton Sørensen, hvis svigerfar, afdøde gdr Bakken Hansen i
1911 havde skænket grund til kirke og kirkegård.

Alle beboer greb dybt i pengepungen.

Da tegningslisterne havde været rundt kunne udvalget med stor tilfredshed konstatere, at
egnens befolkning med tæt op mod 100% havde sluttet op om tanken; skeptisk var trængt
tilbage af en sund og naturlig optimisme. Der var også grebet dybt i pungen. Udvalget kunne
den 21. juni 1946 sende ansøgning til ministeriet om statstilskud efter gældende regler,
halvdelen af overslagssummen, der lød på 100.000.00 kr.
Om den økonomiske stilling kunne oplyses - - - : En indsamling er sat i gang i destriket. Vi er
i øjeblikket garanteret 43.000.00 kr ; beløbet er stadig stigende, så vi regner med at nå op på
de 50.000.00 kr i løbet af 1946.
3

Sagen fremmedes nu hurtig takket være vore gode og interesserede talsmænd i rigsdagen,
folketingsmand Olav Ølgård, landstingsmand P. A. Poulsen og senere folketingsmand
Normann.
Allerede i september samme år kom meddelelse om, at Rousthøje vilde blive optaget som
forslag på kirkeministeriet budget på finansloven - - - - men finansministeriet har foreløbig
slettet alt nyt kirkebyggeri grundet mangelen på byggematerialer.
Olav Ølgård skriver: Imidlertid betyder det jo ikke, at sagen er henlagt, det betyder kun en
udsættelse af selve byggeriet, indtil boligbyggeriet stiler noget af, så er det klart, så kan
sagen tages op igen, og så er det en fordel, i er med på forslaget i år. Der skal nok igen
komme tider, hvor vi atter skal til at tage kirkebyggeriet op igen efter de sædvanlige linier.
Her skal ikke ske en opremsning af de problemer og vanskeligheder, som prisstigninger og
materialemangel foranledige for kirkebyggeriet, så vel som for alt andet byggeri, men kun
konstatere, at byggeriet gang på gang måtte udsættes af denne grund.
Med loven af 1956 om, at kirkebygninger ikke længere skal være gældfrie, men at der skal
optages lån på indtil 1/4 af byggeomkostninger, blev der åbnet gode muligheder for at få
sagen gennemført.

Mærkedage under opførelsen af kirken.

Den 15. oktober 1957 blev udstedt materialebevilling til udførelse af 1 ste byggeperiode, der
vel strække sig over 3 – 4 år, da arbejdet fortrinsvis skal udføres som vinterbyggeri.
Efter indkommende tilbud fra håndværkerne vel byggeomkostninger andrage 235.000.00 kr,
hvortil kommer bl.a. anlæg omkring kirken, der er tegnet af arkitektfirmaet Kaj
Øhlenschlæger og Nordby Nielsen, Esbjerg.

Håndværkerne er flg :

Murermester Fjord Larsen, Hvide Sande.
Tømmermester Viggo og Niels P. Nielsen Rousthøje.
Smedemester Ejner Jepsen Rousthøje.
Malermester Fellvoss, Næsbjerg.
Installatør A. Schrøder, Agerbæk.
Blikkenslager Karl Sørensen, Agerbæk.
Glarmester M. A. Burchart, Varde.

Grundstenen Nedlægges.

Ved en smukt højtidelighed d. 23. 1. 1958 nedlagde biskop Dons Christensen grundstenen
med ønsket om, at kirken må blive en taksigelseskirke. Formanden for kirkeudvalget Jens
Grundahl oplæste grundstensdokumentet og nedlagde den anden sten og pastor
Salmonsen, Grimstrup den tredje. Højtideligheden afsluttedes af provst Kaj Schmidt
Bryndum.
Ved en efterfølgende sammenkomst havde flere ordet for at udtale gode ønsker. Biskop
Dons Christensen omtalte de fire store kirkebyggeperioder i vort folks historie og lykønskede
arkitekt og håndværker, der skal bygge kirken, som skal stå til sene tider, som udtryk for
menneskers ønsker om at ære gud, ligesom han lykønskede befolkningen med dagen og det
mål, der nu var nået.


Rejsning af kirken.

Skete i to tempi, idet tårnet rejstes i august 1958 og skibet den 28. oktober 1958,
håndværker og byggeudvalg beså bygningen, der var smykket med kranse og flag fra
beboerne. Der efter samledes man til det traditionelle rejsegilde i forsamlingshuset, hvor flere
havde ordet for at takke til forskellige side.
Få dage efter, den 5. november blev kirkeklokken opsat. Malmklokken som er fremstillet
John Taylor, England og leveret gennem Taglors danske repræsentant, svejsemester August
Nielsen Vejle, Har kostet 9.000.00.kr.
Af flere forslag til inskription på klokken blev følgende foretrukket :

Klokken slår, tiden går,
ene guds nåde urokket står.


Kirkens indvielse.

Søndag en 24. september 1961, blev kirken indviet under højtidelige former, den var fyldt til
sidste plads, og både pulpitur og våbenhus måtte tages i brug – ca 300 mennesker, da
præsteprocessionen med biskop Dons Christensen og stiftamtmand Edelbjerg gik op
gennem kirken. I processionen deltog provst Kaj Schmidt, Bryndum, pastor Salmonsen,
Grimstrup. De to tidlige præster i Grimstrup, pastor Lillør, Falster og pastor emer. O.
Johansen, København.
Efter salmen den signede dag talte biskoppen ud fra Jesus forklaring i Markus evangeliet om
disciplene og brudefølget, der ikke kunne faste af glæde over, at brudgommen var iklædt
dem. Det er den samme glæde over guds tilstedeværelse, som er skyld i, at vi i dag kan
samles til invielse af Rousthøje kirke, der derfor må stå som den kristne glædes kirke, en
lovsang til gud fra mennesker, der kommer for at give udtryk for deres glæde og for at få den
styrket. Her skal børn bæres frem for gud og senere bekræfte deres dåbspagt, Her skal
mand og kvinde give hinanden deres ord, og herefter skal opstandelsen forkyndes, når
mennesker fører deres døde herind.
Derfor indvier jeg kirken i troen på, at guds varme og barmhjertighed kan bringe glæde og
trøst til de mennesker, som søger den.
De fire præster læste nu hvert et ord fra skriften og derefter udtalte biskoppen de højtidelige
ord, hvormed han afsondrede kirken fra verdens larm og gjorde den til bolig for guds ord.
Menigheden sang ”Kirken er et gammelt hus”, og så prædikede kirkens fremtidige præst
pastor Salmonsen, Grimstrup over dagens tekst fra Lukas evangeliet om Jesus, der
helbreder på en sabat.
Sognepræsten sluttede med en tak til ministeriet, de kirkelige myndigheder og alle, der på
forskellig måde havde bidraget til kirkens rejsning.
Med salmerne: Hvor gud sit hus ej bygge vel, og alt står i guds faderhånd, sluttede den
smukke og højtidelige indvielse af Rousthøje kirke.
Efter den højtidelige invielse var gæsterne og sognets befolkning indbudt til sammenkomst i
Rousthøje forsamlingshus.
Mange havde her ordet for at ønske beboerne tillykke med deres kirke og udtalte gode ord
og ønsker for fremtiden.

Jens Grundahl.



Synsforretning over Kirken.

Afleveringssyn afholdtes den 19.9. 1961 i henhold til K.m. skrivelse af den 6.9. 1961 ved
arkitekt Åge Pedersen Fællevej 46, Horsens og Provst Kaj Schimdt.
Til stede var desuden: 7 medlemmer af Grimstrup menighedsråd og hele kirkeudvalget.
Der foretoges en gennemgang af kirkebygningen, fantes veludført i henhold til de
approterede tegninger og beskrivelse dog med flg. ændringer :
1. Ydermurene er af maskinstrøgne sten som er fugede ; efter det approterede forslag
var facaderne tænkt opført af røde håndstrøgne sten som skulle hvidtes.
2. I stedet for 92 cm murer den opført som 62 cm mur med 15 cm bagmur af mange
hulsten og hulrummet er udfyldt med rockwool.
3. Taget er udført af blådampede faltagsten i stedet for røde vingesten.
4. Gulvet i kirken er overalt udført af ølandssten ; der var tænkt mursten i midtergangen
og trægulv under stolestaderne.
5. der må næres tvivl om, hvorvidt luftventilationen af kirkerummet er tilstrækkelig, idet
ingen vinduer er oplukkelige; ventilationen sker kun ved rister til tagrummet.
6. Alterkande, disk og æske forefandtes i plet. En sølvkalk forventes som gave til
indvielsen.
Kirkegårdens område er ca.1 ha. der, hvad anlæg og indhegning angård, fandtes
tilfredsstillende.
Der fandtes alt til gudstjenestens afholdelse og de kirkelige handlingers udførelse
fornødende, og kirken opfylder de fordringer, der bør stilles i henseende til forsvarlig
byggemåde orden, sømmelighed og hygge.
Samtlige forsikringsdokumenter er forevist.

Åge Pedersen. Provst Kaj Schmidt.












Aktiviteter Menighedsrådet Praktisk info
Sidste nyt Luftfoto af Kirken Video
Sognepræst: Charlotte Locht tlf: 7519 1090charlotte@rousthoeje-kirke.dk

Graver: Anja P. Jessen tlf: 2459 8035anja@rousthoeje-kirke.dk