Jeg synes jeg her vil skrive fra forhandlingsprotokollen.


Ved et møde den 11. maj 1962, i Grimstrup, bestod den første menighedsråd af følgende
medlemmer.

Jens Grundahl. Christian Christensen.
M. Salmonsen. Peder Ellegård.
Jens Gammelgård Jensen. Karl Matthiesen.
Magnus Pedersen.

Præster.

Martin Salmonsen. Fra 1948 – 1962.
Adolf Poulsen. … 1962 – 1981.
Erik Påbøl Andersen … 1981 --2005
Charlotte Locht 2005-

Formænd for menighedsrådet.

Jens Grundhal fra 1962 - 1965.
Jens Gammelgård … 1965 - 1969.
Maren Thøgesen … 1969 - 1973.
Jacob Bruun … 1973 - 1984.
Jens Seested … 1984 - 2004.
Gunnar Olesen....2004- 2008.

Graver og kirketjener ved kirken.

Ginne Pedersen fra 1961 til 1988.
Anna Vestergård … 1988 til 1994.
Britta Skovdal … 1994 til 1997
Verner Skovdal … 1997 til


De første lønninger som der er ført i 1965.

Kirkesanger : 600.00 kr.
Organist : 600.00 kr.
Klokkeringning : 800.00 kr.
Renholdelse af kirkegård : 850.00 kr.

Regnskabsfører H.C. Hansen Grimstrup fra 1974. Kirsten Hansen overtog det senere
til 1993.
Svend Åge Foos fra 1993 til 2006
Karen Johanne Sørensen fra 2006



Organister ved kirken.

Lærer Andersen fra. 1969 til 1986.
Frk. E. Lauritsen. … ? til 1966.
Karl Åge Eliasen … 1967 til ?
Åse Frost Pedersen … 1973 til ?
Lisbeth Ågård … 1986 til 1989.
Signe Buck Sørensen … 1989 til 1991.
Margit Jacobsen … 1991 til 1997
Birte Jacobsen … 1997 til
Gitte Poulsen … 1997 til 2007.
Gitte og Birte deler stillingen i Grimstrup og Rousthøje.


Kirkesanger ved kirken.
Lærer Schøler fra ? til 1967.
Lilian Hansen … 1967 til 1969
R. Bennedsen … ? til 1971
Ulle Schmidt … 1971 til 1972
Peder Christensen … ? til 1982
Gunner Thomsen … 1982 til 1996.
Jens Jacobsen og Alice Silkjær
Deler stillingen … 1996 til 1999.
Alice Silkjær får hele stillingen … 1999 til


Ginne Pedersen havde d 1. april 1886, været ansat som graver og kirketjener i 25 år. Det
blev markeret d, 31. marts, anden påskedag, med gudstjeneste i kirken kl, 19.30 ved
Påbøl Andersen. Mange fra menigheden deltog, kirken var næsten fyldt. Derefter var vi
forsamlet i forsamlingshuset til kaffe. Vi sang og flere havde ordet for at hylde Ginne, og
sige tak for de 25 år.

Rousthøje kirkes 25 års Jubilæum.

Onsdag den 24. september 1986, var det 25 år siden Rousthøje kirke blev indviet. Med
september sol som for 25 år siden, havde mange beboer hejst flaget i dagens anledning.
Jubilæet blev markeret med gudstjeneste i kirken kl, 19,30, hvor biskop Helge Skov Ribe
prædike. Sammen med beboerne og indbudte gæster var kirken fyldt.
Vi sang de samme salmer som ved indvielsen for 25 år siden. Efter gudstjenesten var vi
forsamlet i forsamlingshuset til kaffe.
Der blev læst op af protokollen og vist lysbilleder fra tiden omkring opførelsen af kirken. Vi
hørte et lydbånd fra selve indvielsen. Der var flere der havde ordet, med gode ønsker
fremover.
Vi sluttede med at synge. ” Klokken slå tiden går.”



De ukendte grave bliver etableret 1985. Stenen var fra Rousthøje kirkedistrikt, hvorpå der
står ”KENDT AF GUD,”


Teleslynge anlæg bliver installeret i 1986.



Mandag den 10. august 1987 kl. 19.00, blev der afholdt gudstjeneste, ved Påbøl Andersen
i forbindelse med, at kirken modtog det af familien Grundahl skænkede kirkeskib
orlogsbrikken ”St, Jan”, som vi fik tilsagn om ved kirkens 25 års jubilæum.
Derefter var der fælles kaffe bord i forsamlingshuset, der fortalte fhv. toldinspektør Varde,
der havde bygget skibet, om dens historie.
Mange beboer var mødt, Salen var fyldt.

Efter 27, 5 år, som graver og kirketjener ved Rousthøje kirke har Ginne Pedersen opsagt
sin stilling til 1. oktober 1988.
I den anledning havde vi i forbindelse med høstgudstjeneste den 2. oktober arrangeret en
afskedsfest for Ginne i forsamlingshuset med kaffe, mange af byens beboer deltog.
Der blev sagt mange gode ord og takket for de mange år, Ginne havde plejet og værnet
om vores kirke og kirkegård. Ginne har lagt et meget stort arbejde i denne gerning, som vi
alle med taknemlighed har kunnet glæde os over.

Ginne døde d. 26. februar 1997.

I anledning af 50 året for Danmarks befrielse var der gudstjeneste i Rousthøje kirke den 4.
maj 1995 kl, 19.30. G.H.R.I. havde bragt den ild, som fra Hvidsten gik ud over hele landet,
til kirken. Alle som ønskede det kunne bringe ilden med hjem og der tænde lys. En god
aften, nok særlig for os der kunne huske denne aften for 50 år siden. God fremmøde.

Efter 14 år som kirkesanger sagde Gunnar Thomsen sin stilling op til d. 31. 5. 1996.
Vi holdt afslutningsfest for Gunnar d. 30. 6. 1996, med gudstjeneste og efterfølgende kaffe
i forsamlingshuset. Det var skønt der mødte så mange for at takke Gunnar for de 14 år.
En rigtig god aften.

I anledning af at Kirsten Hansen har ønsket at fratræde som regnskabsfører for Grimstrup
og Rousthøje menighedsråd, indbød de to råd med ægtefælle til spisning på Årre kro
tirsdag den 23. november kl. 18.30. 1993.



Efter protokollen kan man læse at der løbende har været store fugtproblemer i tårnet, helt
fra kirken blev bygget, der er løbende blevet repareret, lavet ventilation, havde varme på
dag og nat, men lige meget hjalp det.
Den 12. januar 1990, havde vi møde med Provst Østergård og murermester Henning
Mathiasen Varde om problemet.
Det blev besluttet at kontakte arkitekt Thorup Varde, med henblik på at få en vurdering af
overvejelse om at udskifte stenene i syd og vestsiden.

Stiftet kontakters om muligheder for lån til dette.
Den 13 marts 1990 forelå der overslag på istandsættelse af tårnet der på 960.000.00 kr.
Den 27,9 1990 forelå der godkendelse fra Ribe stift og bevilling af lån.
Arbejdet blev påbegyndt i 1990, og i perioden 21.2 til 17. 10. 1990, blev der afholdt 10
byggemøde.
Det var en stor beslutning for os i menighedsrådet, men her i 1999 kan vi glæde os over at
vi fik det gjort, tånet er så tørt som aldrig før.

Der er blevet udvidet på kirkegården med plænebegravelse og vedligeholdelse af træer,
buske og hække efter behov, ligeledes af maskiner, som plæneklipper, diverse redskaber.
En ny plæneklipper er købt her i 1999.

Der har været arrangeret advenfest hvert år omkring advent med forskellige kor som
medvirkede, først i kirken, derefter i forsamlingshuset.

Den 3. december 1999 drev nok den voldsomste orkan ind over Danmark. Værst ramt blev
det midt og sønderjyske område.
Mange gårde og huse led meget store skade, mange skove blev næsten nedlagt fra den
ene ende til den anden, det var ufattelig for os.
Også Rousthøje kirke led stor skade på taget, som bevirkede at der skulle nyt tag lægges
op.
Arbejdet var blevet overdraget til Klaus Davidsen, Konstruktøren A/S Varde.
Det blev påbegyndt den 18. april 2000, og de var færdig omkring den 25. juli 2000.
Samlet tilbudspris i alt incl moms kr. 597.500.00.

Her i året 2000 blev alle elmetræer rundt om kirken fældet og roderne opgravet. De var
hårdt angrebet af elmesyge.
Det var en stor beslutning at fælle de store træer, som vores forfædre havde plantet, men
vi var nød til det.
Der blev plantet nye, opstammede egetræer mod øst og nord for kirken, nede mod vest
langs med vejen er der plantet lindetræer.
Så må vi se de gamle træer i vores indre blik.

Året 2001 forløb stille og rolig.

Året 2002 blev der indkøbt en ny fræser, pris kr. 8.000.00.
En ny kirkedør blev isat, den gamle var så dårlig, at det ikke kunne svare sig at reparere
den.
Pris ca. kr. 42.000.00.

Året 2003.
Til pinse fik vi nye salmebøger.

Der var bispevielse i Ribe Domkirke søndag den 14. december 2003.
Den nye biskop blev Elisabet Dons Christensen.

Den 8. marts 2004, blev automatisk ringning taget i brug i kirken.

I uge 33 fik vi nye fliser lagt op langs indgangen og en bue af brosten foran kirkedøren for
at lette adgangen for bruger af rolatoer og kørestolsbruger. Pris kr. 67.000.00.

Opstillingsmødet er berammet til den 24. august 2004. i Rousthøje forsamlingshus kl.
19.30.

Plantning af nye hække blev foretaget i uge 42.

Jens Seested.






Skrevet af Gunnar Olesen. Fra 2007.


Ved rådsmødet d.24-1-05 meddelte Påbøl Andersen, at han ville gå på pension og derfor søge sin afsked med virkning fra 31-8-05. Rådet beklagede , men tog beslutningen til efterretning.

I foråret 2005 blev stillingen opslået,9 præster var rundt for at se på stillingen i Rousthøje og Grimstrup. Der kom 15 ansøgninger.

D.13-7-05 var rådet samlet for at gennem gå ansøgningerne (som havde været rundt til gennemlæsning hos medlemmerne). Vi fandt frem til 3 som vi ville høre til prøveprædiken.

D.18-7-05, var vi samlet i Grimstrup hvor begge menighedsråd var til orinterings møde med biskop E.Dons Christesen og provst Jørn munksgård. På mødet fandt vi frem til 4 som vi ville høre til prøve prædiken.Det fandt sted på 4 omegns kirker, med efterfølgende sammenkomst, hvor vi havde mulighed for at stille spørgsmål til de udvalgte.
På det sidste møde blev Charlotte Locth indstillet som nr. 1 på listen.

D.21-8-05,var der afskedsgudstjeneste i kirken,som var fyldt med ca 150 deltager, der var 2 barnedåb, en dejlig stemning og god sang, en bedre afslutning kunne påbøl vel ikke ønske sig. Derefter middag i forsamlinghuset, hvor der var 95 deltager,middag med 2 retter mad, vin og kaffe. Præster og repræsentanter fra menighedsråd i nabosognene var mødt op. Mange holdt tale og takkede Påbøl for 24 gode år.
Menigheden havde samlet ind til en gave. Kirken gav dem 2 Cykler.
Påbøl sluttede med at takke for de mange gode år han og Tove havde haft i Rousthøje.

D.26-8-05, meddelte kirkeministriet, at Charlotte Locht er ansat som sognepræst i Rousthøje og Grimstrup, med 20% tjenested i Bramminge pastorat.

D.30-9-05, var ca 60 af menighederne i Rousthøje og Grimstrup i Ribe domkirke, hvor Charlotte blev ordineret. Der var 3 andre ordinanter.
Menighedsrådene med ægtefælle var inviteret til middag i bispegården. En meget fin og højtidelig aften.

D 2-10-05,blev Charlotte indsat i Rousthøje og Grimstrup kirke. Provst Munksgård stod for indsættelsen. Nabopræster og Påbøl var tilstede, kirken var ca halv fuld.Bagefter sammenkomst i Rousthøje forsamlingshus, hvor vi var vært ved et let traktement. Mange holdt tale og ønskede menighederne og Charlotte tillykke med valget af præst.
Efter alles mening en rigtig god dag.


Kommunalreform.

Med virkning fra 1-1-07.

Folketinget havde vedtaget, at der skulle gennemføres en regulering og sammen lægning af kommuner og amter. Baggrunden, der var for mange små kommuner og amter, som ville have svært at håndterer borgernes krav til fremtidens servicering. Det skulle ske på frillige aftaler kommuner imellem. Efter mange drøftelser og møder vedtog et flertal i Helle-kommunalbestyrelse, at vi skulle sammenlægges med Varde,Ølgod, Blåbjerg og Blåvandshug med et indbyggertal på ca. 50000.Folketinget havde lagt op til at det var hele kommuner som blev sammenlagt.

Nogle beboer i Grimstrup by, med kommunalbestyrelsesmedlem Claus Nissen (V) i spidsen, var ikke tilfreds med afgørelsen. da de mente at en sammenlægning med Esbjerg, som kom til at bestå af Ribe, Bramminge og Esbjeg, var bedre for Grimstrup og omegn.Der blev afholdt borgermøder et udvalg blev nedsat. De kom frem til et ønske om en vejledende afstemning i de 4 byer med opland, som pastoratet bestod af, nemlig Rousthøje Kirkedistrikt, Roust,Hjortkjær samt Grimstrup. Afstemningen d.14-12-04 gav som resultat.

Hjortkjær 51,6%, Varde---46,9% Esbjerg.
Grimstrup 25,6%, Varde---73,9% Esbjerg.
Roust 64,7%, Varde---35,3% Esbjerg.
Rousthøje 88,8%, Varde---10,8% Esbjerg.

Samlet 52,2%, Varde---47,3% Esbjerg.

D. 16-12-04 vedtog kommunalbestyrelsen med 14 stemmer mod 1 Claus Nissen(V).At Helle skulle samlet til Varde.

Den beslutning var man ikke tilfreds med i Grimstrup. Claus Nissen (V) og et udvalg fra Grimstrup sendte et brev til indenrigsministeriet, hvor man klagede over beslutningen af komunalbestyrelsen. De mente at en stor del af Grimstrup kirkedistrikt ønskede sammen lagt med Esbjerg.Indenrigsministriet sendte brev til Kommunalbestyrelsen, hvor de blev pålagt at afholde afstemning i Grimstrup,Hjortkjær og Roust. Det skulle være et bindende afstemning.

Kommunalbestyrelsen holdt møder og sendte skrivelse til ministeriet, hvor de fremhævede, at en splitelse af sognet ville få mange uheldige følger for skole,kirke, foreningslivet mm.
De tilbød at rejse til København for at forklare sammenhængende i Helle kommune.
Ministeriet holdt på deres beslutning og afstemning blev afholdt d.12-4-05. Resultat.

Grimstrup 44,9%, Varde---53.5% Esbjerg.
Hjortkjær 61,3%, Varde---38,7% Esbjerg.
Roust 76,9%, Varde---23,1% Esbjerg.

I Grimstrup var der 199 stemmer til Esbjerg og 167 til Varde, det vil sige at 17 stemmer,som havde stemt anderledes kunne have holdt sammen på Grimstrup sogn. Nu flytter ca 600 personer til Esbjerg Kommune,fra gamle Helle kommune.

Når det skal med i Rousthøje kirkes historie, er det fordi, det vil få en del indvirkninger for befolgninger i Grimstrup pastorat, som Rousthæje er en del af. Folk i Roust og Hjortkjær som hører under Grimstrup kirke ,bor nu i Varde kommune og Varde provsti og ikke Skadst provsti mere. Det giver rent skattemæssig nogle problemer. Begge provstier har aftalt en fordelingsnøgle, som er for indviklet til, at den skal omtales her. Kirkeministriet har besluttet, at folk i Roust og Hjortkjær stadigvæg skal tilhøre Grimstrup kirke, hvad angår afstemning til menighedsråd, selv om de bor i Varde kommune.

Børn i Hjortkjær skal tilhøre Årre skoledistrikt,Roust og Rousthøje tilhøre Næsbjerg skole.Det giver nogle problemer hvad angår konfirmationsundervisningen.I 2007/08 blev børn her fra undervist i Øse sammen med Deres klassekammerater fra Næsbjerg. Charlotte Locht og Marianne Lesner, Næsbjerg delte undervisningen,Rousthøje børn konfirmeres i Rousthøje kirke. I 2008/09 Vil vi forsøge med undervisning i vores nye servicebygning.

Kommunalreformen betyder også at vores præst arbejder under 3 provster. Nemlig Ribe domprovst, da 20% af arbejdstiden skal afvikles i Bramminge pastorat.Skadst provsti hvor Grimstrup hører under, og Varde provsti som Rousthøje er placeret i. Det er ikke de bedste arbejdsbetingelser for vores præst, heldigvis klarer hun opgaverne med godt humør. For sammenholdet i pastoratet for det vel også nogle konsekvenser, som vi ikke har fuld overblik over i skrivende stund.


Skrevet 2008 af Gunnar Olesen.




Ny graver hus, serviebygning.

I skrivelse fra 15-5-85, har kirkeministeriet udsendt et cirkulære, hvor de påbød provstiet at afholde et ekstra provstesyn, hvor de skulle se på forholdene for medarbejderne ved landsbykirkegårdene, der var en frist på 5 år til at få tingene bragt i orden.de skulle se om der var faciliteter til bad og omklædning.Da vi havde Verner Skovdal som graver var der ingen problemer, han kunne bare køre hjem sagde han.
Ved sidste besøg af arbejdstilsynet havde vi i arbejdspladsvurderingen skrevet, at vi var igang med planer om at bygge et nyt servicebygning.

I 2005 blev vi tilbudt at kunne købe Kirkevejen 22, det var et hus med en grund på 1000m.
Provstiet blev kontaktet, og sammen med dem kunne vi se, at det var det rigtige sted at bygge et nyt serviebygning.Provst Jørn Mungsgård gav grønt lys for købet. Vi fik os forhandlet til en pris kr.475.000. Var samtidig enig om at bygge nyt på grunden.

Et udvalg blev nedsat, 2 firmaer blev bedt om at komme med forslag til et hus ud fra vore ønsker om, at der skulle være handicaptoilet, omklædning og bad, frokostrum, kontor, kapel med køl og et værkstet med plads til maskiner mmm.

En lokal håndværker fik til opgave at udfærdige tegninger og stå for tilrettelæggelse af byggeriet, vi have ønsker om, at det skulle være lokale håndværker, som skulle løse opgaven.

Mogens Jensen som var blevet konstitueret som provst, var sammen med den kongelige bygningsinspektør ude at se på planerne og byggegrunden. De anbefalede at vi gik videre med opgaven.

Planen udarbejdet tilbud indhendet hos håndværker og afsendt til provstiet. På grund af kommunalreformen var vi kommet i Varde provsti, som havde fået en ny provst, Lise Hindsholm. Provstiudvalget var ude at se og høre om vores byggeplaner. Det var så den 3 provst vi havde været i kontakt med. Vi blev bedt om endnu engang at redegøre for vore ønsker. Vi afholdt et møde en skrivelse blev afsendt til provstiet. Planen blev godkendt og stiftet ville låne os pengene. De havde dog det forbehold, at vi skulle sætte en arkitekt på opgaven.

Skovbos tegnestue med arkitekt Poul Erik Petersen påtog sig opgaven.
Provsti udvalget synes vi skulle gøre frokoststuen lidt større, når vi ville bruge den til kirkekaffe mm.Arkitekten havde også nogle forsla til ændringer, for at han ville sige god for tegningerne. Vi var også gjort bekendt med, at der skulle mindst 2 udbydder på hver entreprice. Det blev klaret med arkitektens hjælp, overslag og ansøgning afsendt, som hurtig blev godkendt og lånet bevilget. Planen var blevet ca. 400.000 kr. dyere end vores første beregninger.Stiftet bevilgede et lån på 1,9 mil. kr. resten på ca.400.000 skulle vi tage af beholdingen.

Første byggemøde med alle håndværker blev afholdt d.3-10-07 tidsplannen aftalt.Arbejdet med nedbrydningen af det gamle hus gik i gang d.17-10-07.

D. 6-12-07 havde vi rejsegilde med pølse og og vand som høre sig til.

Byggeriet gik planmæssig godt styret af arkitekten, samt Verner og Gunnar som deltog i alle byggemøder.

Rejsegilde palmesøndag d.16-3-08.

Endelig pris blev på 2.252.818 mil. overslag var på 2.248.183 mil.
Dertil kommer evt. moms tilbage af noget af byggeriet.

Vi har i 2005 fået udarbejdet og vedtaget nye vedtægter for kirkegården. nu kan man blive begravet på følgende måde: I det gamle med hæk omkring. plænebegravelse, i plæne med urne og lille sten, samt i plæne med plade for både urne og kiste. Der er også udarbejdet fælles priser i Varde provsti.

Ved provstesyn i 2008 blev der konstateret angreb af borebiller i kirkens træværk på loftet og tårn. Der er sprøjtet pris 30000.oo kr.
Arkitekt er bestilt til at udarbejde en plan for bedre udluftning af rummet.

Gunnar Olesen.

ROUSTHØJE KIRKE. 1

Kirkens historie går tilbage til omkring 1910. På dette tidspunkt var beboerne i Rousthøje og
Knoldeflod stærkt optaget af tanken om at få bygget en kirke.
I den anledning afholdtes i november måned 1910 et møde i Rousthøje skole. Tilstede var ca
60 bosiddende repræsentanter fra Rousthøje og Knoldeflod . Der var almindelig stemning for
at fremme sagen mest mulig.
En grundfond på 1721,00, kr tegnedes straks, og et kirkeudvalg blev nedsat, det kom til at
bestå af Lærer N.C. Pedersen sognefoged Bakken Christensen, husmand Kristian L.
Sørensen, møller B.M. Pedersen alle Rousthøje
samt husmand N.J. Jochumsen, Knoldeflod.
Nogle dage senere holdtes et konstituerende møde, hvor lærer Pedersen valgtes til formand
for udvalget.

I 1910 BLEV DER LOVET HURTIG FREMME AF SAGEN.

I en erklæring og anbefaling skriver sognepræst R. K. Brandstrup: Og jeg må da med glæde
sige, at beboernes tanke om at se virkeliggørelse af en kirkes opførelse i Rousthøje må
anses for at være en stor tanke og en god forståelse af forholdene her i sognet – istand til at
dække over mange fejlgreb og en mægtig fremtidig støtte til evangeliets udbredelse i sognet.
Når det tages i betragtning, at Rousthøje – Knoldeflod distrikts beboer alle har over 1. mil og
mange derover indtil 1,3/4. mil til Grimstrup kirke, må en kirke i Rousthøje næppe regnes for
at være overflødig, men en dog en nødvendighed, hvorfor jeg herved på det bedste og
indstænligste anbefaler sagen til hurtig og god fremme.
Sidst i december måned henvendte to af udvalgsmedlemmer, Lærer Pedersen og
sognefoged Bakken Christensen sig til provst Nielsen Fanø om kirken. Provsten var meget
vellig stemt og lovede at anbefale sagen på det bedste.
Ansøgningen gik nu via daværende Biskop G. Koch til regering og rigsdag om bevilling
pekuniær støtte.
Sagen blev vanskeliggjort ved, at den blev kædet sammen med en lignende fra Agerbæk.
Herom skriver biskoppen i juli 1912:
Efter min mening bør kirkesagen i Rousthøje, der jo kræver en præst og for så hvit står i
forbindelse med Agerbæk kirkesag, underkastes en behandling af egnens menighedsråd,
når disse træder i virksomhed, for at vi kan høre om der rejses indvending fra nabosognene
mod en løsning af egnens kirkesager, som vi påtænker her. Derfor kan jeg for mit
vedkommende vel anbefale kirkesagen. Men ikke til at gå foran alle de andre, altså ikke til at
komme på første finanslovforslag.
Rousthøje kirke kom ikke på finansloven de kommende å men byggepriserne steg hvert år.
Der var stadig et spring mellem den sum, ministeriet forlangte af beboerne, og det beløb
udvalget havde til rådighed.

Besked i 1918 om at handle hurtig.

I november 1918 var der imidlertid udsigt til, at ministeriet vilde stille forslag om, at kirken i
Rousthøje kom med til finanslovens 2 behandling. Folketingsmand M. N. Slebsager skriver
herom : Der må i så fald hurtigst gives meddelelse til ministeriet om, at I i Rousthøje kan
give tilsagn om et højere tilskud fra beboernes side. Jeg havde på følelsen, at i skulde skaffe
i alt 12.000.00. kr. Skrivelsen var også tiltrådt af daværende folketingsmand Valdemar
Nielsen, Bryndum, der sluttede : I må altså handle hurtig.
Men ak og ve ! de skønne forhåbninger brast.
Allerede d. 23. december samme år kom der brev fra Slebsager.
Det indledte som følge : Jeg er langtfra glad over det bud jeg denne gang har til dem om
kirkesagen.

2
Nye vanskeligheder havde tånet sig op. En ansøgning fra Skjoldborg i Hejnsvig sogn om en
ny kirke var igen kommet frem. Derfra havde man i et distrikt med 300 beboer indsamlet et
beløb på 21.000.00. kr, og 6000,00 – 7000.00 kr til vedligeholdelsessum. Dertil kom, at
denne kirkesag var af ældre dato end Rousthøje. Det var umuligt for Slepsager og Valdemar
Nielsen at få ministeren til at frafalde kravet herom ---- til tros for vor på pegen af, at det
temmelig sikkert ville medføre sagens stranding for Rousthøje vedkommende.
Det blev også resultatet, til trods for at kirkeudvalget på mindre end to måneder kunne give
meddelelse om, at en fornyet indsamling havde bragt bidragene op på 19.000.00. kr.
Ministeren stod fast.
Årene gik, byggepriserne steg. Sagen blev henlagt. Med 30 erne satte krisen ind. De
indkomne bidrag blev tilbagebetalt. Dermed var sat punktum for 1. Akt af kirkebyggeriet i
Rousthøje.
Flere af sognets gode mænd havde med befolkningens støtte og offervilje gennem en snes
år ofret tid, og kræfter og penge for en stor og god sag - - - - men forgæves.

Kirkeudvalg igen efter befrielsen 1945.

Efter befrielsen kom spørgsmålet om en kirke igen på tale. Sagen blev drøftet. Det blev
daværende sognepræst pastor Lilleør og gdr. Peder Bech, der offentligt udkastede tanken
efter en gudstjeneste i Rousthøje forsamlingshus ( her holdt man gudstjeneste nogle gange
hvert år).
Selvom der var meget skepsis - - belært af erfaring - - resulterede det dog i nedsættelse af et
kirkeudvalg. Det kom til at bestå af gdr. Peder Bech, gdr. Chr. M. Christensen, lærer J,
Grundahl, gdr. Jacob Møller Jessen og lærer Fog. Man konstituerede sig med lærer J.
Grundahl som formand.
Efter kort tids forløb fra flyttede lærer Fog egnen, i stedet kom gdr. Mathias Jessen med i
udvalget. I øvrigt rejste både Mathias Jessen og sønnen Jacob Møller Jessen fra egnen og
erstattes af fru smedemester Else Jepsen og gdr. Karl Matthiesen. Den sidste ændring skete
i efteråret 1957, da gdr. Peder Bech trak sig tilbage; i stedet valgtes gdr Laurids Søgård
Nielsen.
Inden for udvalget var man klar over, at opgavens løsning ikke måtte udskydes i det uvisse.
Derfor blev på tegningslisterne tilføjet: Såfremt der ikke i løbet af 5 år er givet tilladelse til
arbejdets udførelse, kan bidragene forlanges tilbagebetalt med indvundne renter.
Denne tilføjelse viste sig senere at få betydning, idet ministeriet følte et vist ansvar eller
forpligtelse heroverfor og udtalte i en skrivelse desangående januar 1950- - - - Ministeriet
bifalder herved, at der opføres en kirke i Rousthøje i henhold til de foreliggende forslag, idet
ministeriet dog må udbede sig nærmere forslag med tegninger til kirkens inventar forelagt til
godkendelse. Ligeledes gav ministeriet tilladelse til anlæggelse af kirkegård.
Grunden er skænket af gdr. Anton Sørensen, hvis svigerfar, afdøde gdr Bakken Hansen i
1911 havde skænket grund til kirke og kirkegård.

Alle beboer greb dybt i pengepungen.

Da tegningslisterne havde været rundt kunne udvalget med stor tilfredshed konstatere, at
egnens befolkning med tæt op mod 100% havde sluttet op om tanken; skeptisk var trængt
tilbage af en sund og naturlig optimisme. Der var også grebet dybt i pungen. Udvalget kunne
den 21. juni 1946 sende ansøgning til ministeriet om statstilskud efter gældende regler,
halvdelen af overslagssummen, der lød på 100.000.00 kr.
Om den økonomiske stilling kunne oplyses - - - : En indsamling er sat i gang i destriket. Vi er
i øjeblikket garanteret 43.000.00 kr ; beløbet er stadig stigende, så vi regner med at nå op på
de 50.000.00 kr i løbet af 1946.
3

Sagen fremmedes nu hurtig takket være vore gode og interesserede talsmænd i rigsdagen,
folketingsmand Olav Ølgård, landstingsmand P. A. Poulsen og senere folketingsmand
Normann.
Allerede i september samme år kom meddelelse om, at Rousthøje vilde blive optaget som
forslag på kirkeministeriet budget på finansloven - - - - men finansministeriet har foreløbig
slettet alt nyt kirkebyggeri grundet mangelen på byggematerialer.
Olav Ølgård skriver: Imidlertid betyder det jo ikke, at sagen er henlagt, det betyder kun en
udsættelse af selve byggeriet, indtil boligbyggeriet stiler noget af, så er det klart, så kan
sagen tages op igen, og så er det en fordel, i er med på forslaget i år. Der skal nok igen
komme tider, hvor vi atter skal til at tage kirkebyggeriet op igen efter de sædvanlige linier.
Her skal ikke ske en opremsning af de problemer og vanskeligheder, som prisstigninger og
materialemangel foranledige for kirkebyggeriet, så vel som for alt andet byggeri, men kun
konstatere, at byggeriet gang på gang måtte udsættes af denne grund.
Med loven af 1956 om, at kirkebygninger ikke længere skal være gældfrie, men at der skal
optages lån på indtil 1/4 af byggeomkostninger, blev der åbnet gode muligheder for at få
sagen gennemført.

Mærkedage under opførelsen af kirken.

Den 15. oktober 1957 blev udstedt materialebevilling til udførelse af 1 ste byggeperiode, der
vel strække sig over 3 – 4 år, da arbejdet fortrinsvis skal udføres som vinterbyggeri.
Efter indkommende tilbud fra håndværkerne vel byggeomkostninger andrage 235.000.00 kr,
hvortil kommer bl.a. anlæg omkring kirken, der er tegnet af arkitektfirmaet Kaj
Øhlenschlæger og Nordby Nielsen, Esbjerg.

Håndværkerne er flg :

Murermester Fjord Larsen, Hvide Sande.
Tømmermester Viggo og Niels P. Nielsen Rousthøje.
Smedemester Ejner Jepsen Rousthøje.
Malermester Fellvoss, Næsbjerg.
Installatør A. Schrøder, Agerbæk.
Blikkenslager Karl Sørensen, Agerbæk.
Glarmester M. A. Burchart, Varde.

Grundstenen Nedlægges.

Ved en smukt højtidelighed d. 23. 1. 1958 nedlagde biskop Dons Christensen grundstenen
med ønsket om, at kirken må blive en taksigelseskirke. Formanden for kirkeudvalget Jens
Grundahl oplæste grundstensdokumentet og nedlagde den anden sten og pastor
Salmonsen, Grimstrup den tredje. Højtideligheden afsluttedes af provst Kaj Schmidt
Bryndum.
Ved en efterfølgende sammenkomst havde flere ordet for at udtale gode ønsker. Biskop
Dons Christensen omtalte de fire store kirkebyggeperioder i vort folks historie og lykønskede
arkitekt og håndværker, der skal bygge kirken, som skal stå til sene tider, som udtryk for
menneskers ønsker om at ære gud, ligesom han lykønskede befolkningen med dagen og det
mål, der nu var nået.


Rejsning af kirken.

Skete i to tempi, idet tårnet rejstes i august 1958 og skibet den 28. oktober 1958,
håndværker og byggeudvalg beså bygningen, der var smykket med kranse og flag fra
beboerne. Der efter samledes man til det traditionelle rejsegilde i forsamlingshuset, hvor flere
havde ordet for at takke til forskellige side.
Få dage efter, den 5. november blev kirkeklokken opsat. Malmklokken som er fremstillet
John Taylor, England og leveret gennem Taglors danske repræsentant, svejsemester August
Nielsen Vejle, Har kostet 9.000.00.kr.
Af flere forslag til inskription på klokken blev følgende foretrukket :

Klokken slår, tiden går,
ene guds nåde urokket står.


Kirkens indvielse.

Søndag en 24. september 1961, blev kirken indviet under højtidelige former, den var fyldt til
sidste plads, og både pulpitur og våbenhus måtte tages i brug – ca 300 mennesker, da
præsteprocessionen med biskop Dons Christensen og stiftamtmand Edelbjerg gik op
gennem kirken. I processionen deltog provst Kaj Schmidt, Bryndum, pastor Salmonsen,
Grimstrup. De to tidlige præster i Grimstrup, pastor Lillør, Falster og pastor emer. O.
Johansen, København.
Efter salmen den signede dag talte biskoppen ud fra Jesus forklaring i Markus evangeliet om
disciplene og brudefølget, der ikke kunne faste af glæde over, at brudgommen var iklædt
dem. Det er den samme glæde over guds tilstedeværelse, som er skyld i, at vi i dag kan
samles til invielse af Rousthøje kirke, der derfor må stå som den kristne glædes kirke, en
lovsang til gud fra mennesker, der kommer for at give udtryk for deres glæde og for at få den
styrket. Her skal børn bæres frem for gud og senere bekræfte deres dåbspagt, Her skal
mand og kvinde give hinanden deres ord, og herefter skal opstandelsen forkyndes, når
mennesker fører deres døde herind.
Derfor indvier jeg kirken i troen på, at guds varme og barmhjertighed kan bringe glæde og
trøst til de mennesker, som søger den.
De fire præster læste nu hvert et ord fra skriften og derefter udtalte biskoppen de højtidelige
ord, hvormed han afsondrede kirken fra verdens larm og gjorde den til bolig for guds ord.
Menigheden sang ”Kirken er et gammelt hus”, og så prædikede kirkens fremtidige præst
pastor Salmonsen, Grimstrup over dagens tekst fra Lukas evangeliet om Jesus, der
helbreder på en sabat.
Sognepræsten sluttede med en tak til ministeriet, de kirkelige myndigheder og alle, der på
forskellig måde havde bidraget til kirkens rejsning.
Med salmerne: Hvor gud sit hus ej bygge vel, og alt står i guds faderhånd, sluttede den
smukke og højtidelige indvielse af Rousthøje kirke.
Efter den højtidelige invielse var gæsterne og sognets befolkning indbudt til sammenkomst i
Rousthøje forsamlingshus.
Mange havde her ordet for at ønske beboerne tillykke med deres kirke og udtalte gode ord
og ønsker for fremtiden.

Jens Grundahl.




Synsforretning over Kirken.

Afleveringssyn afholdtes den 19.9. 1961 i henhold til K.m. skrivelse af den 6.9. 1961 ved
arkitekt Åge Pedersen Fællevej 46, Horsens og Provst Kaj Schimdt.
Til stede var desuden: 7 medlemmer af Grimstrup menighedsråd og hele kirkeudvalget.
Der foretoges en gennemgang af kirkebygningen, fantes veludført i henhold til de
approterede tegninger og beskrivelse dog med flg. ændringer :
1. Ydermurene er af maskinstrøgne sten som er fugede ; efter det approterede forslag
var facaderne tænkt opført af røde håndstrøgne sten som skulle hvidtes.
2. I stedet for 92 cm murer den opført som 62 cm mur med 15 cm bagmur af mange
hulsten og hulrummet er udfyldt med rockwool.
3. Taget er udført af blådampede faltagsten i stedet for røde vingesten.
4. Gulvet i kirken er overalt udført af ølandssten ; der var tænkt mursten i midtergangen
og trægulv under stolestaderne.
5. der må næres tvivl om, hvorvidt luftventilationen af kirkerummet er tilstrækkelig, idet
ingen vinduer er oplukkelige; ventilationen sker kun ved rister til tagrummet.
6. Alterkande, disk og æske forefandtes i plet. En sølvkalk forventes som gave til
indvielsen.
Kirkegårdens område er ca.1 ha. der, hvad anlæg og indhegning angård, fandtes
tilfredsstillende.
Der fandtes alt til gudstjenestens afholdelse og de kirkelige handlingers udførelse
fornødende, og kirken opfylder de fordringer, der bør stilles i henseende til forsvarlig
byggemåde orden, sømmelighed og hygge.
Samtlige forsikringsdokumenter er forevist.

Åge Pedersen. Provst Kaj Schmidt.

ROUSTHØJE KIRKE INDVIDET 1961.

Skrevet af Laurids Søgård.

Vel ved jeg, at der i sogne arkivet står alt om Rousthøje kirke som er vær at vide,
men alligevel kan jeg ikke lade være at fortælle om det, som har gjort størst indtryk
på mig ved den lange og seje arbejde, der blev udført inden den stod færdig. Jeg
kom på en sent tidspunkt med i arbejdet og min del var beskeden, så står det for mig
som en glædelig og rig tid
.
Den skønne landsbykirke der i dag ligger omgivet af kirkegården, de velplejede
græsplæner og de høje læhegn.
Kirkegården blev indviet i 1952. Ved den lejlighed blev der fra Grimstrup kirkegård
flyttet to kister, to af byens mænd, som var død efter at det omtrent var sikkert med
en kirke i Rousthøje, de var lagt i en zinkkiste med flytning for øje. Det er byens
største, kirkelig set både ude og inde hele egnens største seværdighed.

Helt tilbage til 1910 begyndte man at tale om en kirke i Rousthøje. dem der havde
længst havde 15 km til Grimstrup kirke, der var jo ingen biler, cyklerne var lige
kommet. Skulde folk i kirke, det gjaldt både den almindelige kirkegang, dåb,
konfirmation, vielse og begravelse. Så skulde hestene for vognen og ud på den lange
køretur. De som ingen heste havde, måtte bede om kørelejlighed eller ud at låne
hest og vogn.
Da jeg kun var barn dengang, husker jeg ikke hvem der tog de første forberedelse,
men det var nok æ sovenfoved o æ skul lærer, det var jo dem der var bestemmende
for det meste af det der skete i vor by.

Men så kom den første verdenskrig fra 1914 til 1918, selv om vort land ikke direkte
var berørt, satte det alligevel sine dybe spor, de mange sønderjyder der faldt ved
fronten, den store begejstring’ og glæde da en del af Sønderjylland stemte sig hjem
til Danmark. Men seks tusind unge sønners’ liv var dine løsepenge.

Indsamling af penge gik sin gang stille og stødt. Mette og Bakken Hansen havde
stillet jord til rådighed uden vederlag, en stor gave når vi tænker på, at det både var
jord til kirkegård og byggeplads, det gjaldt for Mette og Bakken at de havde dybe
rødder langt tilbage i vort lille landbys’ historie.
Der var håb, for i Agerbæk havde de fået lov til at bygge en kirke, så de der
kæmpede for kirken troede nu at vi også fik lov, men sådan skulde det ikke gå. Sidst
i tyverne kom der en nedtur for hele det danske erhvervsliv og ikke mindst landbruget
blev ramt. Det satte en stopper for mange ting også kirkebyggeriet. Da
landbrugskrisen var på sit højeste og alle bønder var i økonomiske vanskeligheder,
blev de enige om at udbetale de indsamlede penge og man opgav kirkebyggeriet.


Men tiderne skrifter, i 1932 da priserne var helt i bund, begyndte der at ske noget her
i Rousthøje, den nye statshusmandslov der var kommet, virkede som en eksplosion,
de store hedearealer blev opdyrket, hvorpå der blev bygget nye husmandsbrug og
unge landmandsbørn tog fat, der blev skabt gode hjem, vor børn voksede op
sammen med arbejde og lej, sunde og raske børn, en lykkelig tid for vor by.

Denne udvikling var årsag til at vi blev dobbelt så mange mennesker og økonomien
gik det ganske langsomt fremad.
I det midtjyske var der blevet bygget en eller to kirke, der blev talt mand og mand
imellem, kunne de få lov, kunne vi vel også.

Men så brød den anden verdenskrig ud, den 9. april 1940 blev vi besat af tyskerne
og det skete ikke uden tab af menneskeliv, unge værnepligtige soldater. Selv om vort
land ikke direkte blev krigsskueplads, fik vi det i høj grad at mærke, besættelsen
skabte meget bitterhed, mellem danskerne indbyrdes. I sådan en situation er der altid
medløber, nogle ønsker det skal gå så fredelig som mulig, så var der jo
frihedskæmperne der ikke gik på arkort, men var villige til at offer alt, selv livet for at
få tyskerne ud af landet.

Strenge tider med had og mistænkeliggørelse havde rig grobund. Men alle der har
oplevet niende april 1940 og fejrede maj 1945 glemmer det aldrig. Den niende april
var en sorgens dag, så var glæden stor den fjerde maj, alle dansker var jublende
glade.
Men tilbage til kirken, den udvalg der var blevet nedsat til at stå for indsamlingen af
penge, søgte kontakt til vore rigsdagsmænd, med ansøgning til kirkeministeriet og
mange andre ting. Udvalget var valgt på demokratis vis, med en skelen til at alle i vor
by var repræsenteret.
Udvalgets’ formand, lærer Jens Grundahl, var jo skolemand og havde derfor en stor
berøringsflade både til børnene og deres forældre.
Gdr Peder Bech var tilflytter her til, kom fra Haboøre fra sognet vor Karl Mo på den
tid var præst og vor bølgerne om religionen gik højt og gav stærke dønninger, men
Peder Bech og hans kone Petrea var stærkt grundvisk præget og interesseret i alt,
hvad der havde med kirke og højskole at gøre.
De er nu begge begravet på Rousthøje kirkegård.

I 1920 fik vi en ny præst til Grimstrup sogn, det var hans første kald, Ove Johansen
og med ham kom indre mission til vor sogn, vel havde der været missionsfolk før,
men med præstor Johansen gik der en vækkelse hen over vort sogn. Os der var
unge den gang vel mindes med både beundring og forundring, og tanker for os der
ikke var med.
Inden for indre mission var der en dygtig landmand, med en stærk vilje og rige evner,
Mathias Jessen, nævnes ofte senere som en af vores gode mænd, længe efter hans
død. Han var også med i udvalget en kort tid, da en søn overtog gården og rejste til
Varde. Else Jepsen var også med, hendes arbejde for kirken var stor og gjorde det
med glæde.


Også de gamle slægter i Rousthøje havde en mand med i kirkeudvalget. Gdr,
Kresten Morten Kristensen fra ”Nørbygård”. Gården lå ensomt derude omkranset af
eng, både mod syd og øst og mægtige hedestrækninger mod nord. Fårene, de store
engstrækninger og salg af tørv, de havde således store parter ude i ulvemosen. Ved
århundreåret var de meget velhavende, Krestens’ far betalte mere i formueskat end
hele Hjortkær, han hed Peder Kristensen, men blev aldrig kaldt andet end Peder
Pejsen, hans far hed Kresten Pedersen. Hvor længe gården har været i slægtens’
eje, ved jeg ikke, men det ligger langt tilbage der var 210 td til gården.

Kresten mistede sin mor da han var syv år, han var den ældste af fire små børn.
Faderen ( Peder Pejsen ) sørgede godt for dem og havde altid gode
husbestyrerinder, men mor var der jo ikke. Hans far døde også inden han blev
voksen, der blev lejet bestyre, Kresten kom ud at tjene, men kom hjem i en meget
ung alder for sammen med sine søskende at drive gården. Han fik således tidlig
ansvar, arbejdsomt som han var, blev det passet på bedste måde.

Tidlig fik han tillidsposter og i kirkeudvalget var der brug for frivillig arbejdskraft, bla,
ved anlæg af kirkegården var han altid den første der meldte sig.

Lærer fog ved Rousthøje skole var også med, han var den yngste udvalgsmedlem.
Ham og Gerda var jo intereseret i alt hvad der rørte sig i vores by, især interessen for
de unge og idrætten.

Pastor Lilliør var sogne præst i Grimstrup sogn og V. Nykirke, men blev syg, der blev
ansat en hjælpe præst Salmonsen han var nygift og de havde let ved at komme i
kontakt med beboerne her over. Der blev afholdt gudstjeneste i forsamlingshuset en
gang om måneden, det var med til at skabe gode forhold mellem menighed og præst.

Da pastor Lilliør rejste fra sognet blev Salmonsen sogne præst og han gjorde alt
hvad han formåede for at støtte os i vort arbejde for den nye kirke. Personlig var han
med til kirkens’ indretning og udsmykning. Han blev vores første præst og havde
således tre kirker at passe. Grimstrup, V. Nykirke, og Rousthøje.

Senere rejste de til sydslesvig Valsbøl blandt dansksindede sydsleviger.
Vi er både prasto Lilliør og Salmonsen stor tak skyldig for deres arbejde.

Arbejdet begyndte at tage form, udvalget gik fra dør til dør og talte med folk om de
var interesseret i en ny kirke og de eventuelt vilde tegne sig for et bidrag, som så
først skulle betales når tilladelsen forelå. Alle var positive og tegningen gik let, både
store og små bidrag som folk nu havde råd til. Ikke alle var lige begejstrede, de
syntes vel, at de enkle gange, de var i kirke kunne de nok tage til Grimstrup.
Men ingen vilde stå uden for fællesskabet, som det bør være i en lille landsby.
Det var også det med kirkegården, hvor vi fik meget nær adgang til, at pusle om de
kære, der var døde før os, det kunne være vore forældre, et barn, søster eller broder
der var revet bort.
Dem der så ud i fremtiden, er det blevet til glæde, for mange og flere vel få glæde af
det i fremtiden.
Der blev også på anden måde prøvet at skaffe penge, der blev afholdt deletant i
forsamlingshuset og vores unge præst deltog, jeg tror nok han var lidt betænkelig om
der nu var passende for en præst. Salen var fuld og det gav penge til den slunkne
kasse. Selv om arbejdet var gratis kom der jo udgifter.

I 1952 fik vi tilladelse til at anlægge kirkegården. Jorden var god landbrugsjord og fri
for ukrudt, men det skulde jævnes og planneres. Udvalget mente at beboerne selv
kunne klare det og der blev sendt bud efter dem. Den første dag kom der så mange,
at vi ikke kunde komme til for hinanden. Der blev snakket og lagt planer og at vi
skulde mødes i hold ikke over tyve.
Gartneren der var antaget til at bistå anlæggelsen af kirkegården var dygtig til det
han skulde, men havde ikke begreb om, at sætte så mange mennesker i arbejde.
Kresten Pejsen blev valgt til arbejdsleder og det kunne han, det betød dog for ham at
han skulle være der hver dag.
Det tog langt tid, arbejdsgangen blev overholdt, men nogle havde bedre tid end
andre, aldrig manglede der arbejdskraft.

Da det hele var planeret kom skolebørnene fra de to skoler og samlede de mange
småsten som vi har en del af her i det vestjyske.
Læbælter blev plantet hele vejen rundt om kirken. Der hvor kirken skulle ligge blev
der plantet tværs over kirkegården ca femten meter vest vor kirken skulle bygges, til
sidst blev der plantet ti meter syd for, hvor den skulle ligge. Det var for at beskytte
den nyanlagte kirkegård. Der blev også sat et hegn med egepæle, omkring hele
kirkegården.

Jeg tror at alle mænd i hele kirkedestrikten havde deltaget i arbejdet.

Kirkedestrikten var tildels fastlagt, den vestlige del af Roust ud til Varde sønder
plantage, Knoldeflod, Rousthøje og Blåholm.
Hele dette store forberedende arbejde, havde krævet en masse tid, og at der
efterhånden var en og anden der godt vilde afløses meldte sig.
Peder Bech bad sig fritaget, som han sagde, der skulde yngre kræfter til.
Jeg var så heldig at det blev mig der kom til at afløse ham.

Alt det svære arbejde var gjort, penge var samlet ind, kirkegården anlagt, Grundahl
trak jo næsten hele læsset, vel kom der mange penge ind siden jeg kom med,
næsten af sig selv i form af gaver og fra nye tilflytter, som gerne vilde være med.

Kirkegården blev indviet og de to kister blev flyttet fra Grimstrup til Rousthøje.
Indvielsen var meget enkelt, til stede var kun udvalget og de to mænds’ pårørende.
Sognepræsten foretog invielsen af kirkegården, og de to kister blev sænket i jorden.
Det var Andreas Nielsen og Bakken Hansen begge her fra Rousthøje.

Bakken Hansen og hans hustru Mette Hansen, var dem der ved den første
indsamling i 1912 havde givet tilsagn om at give jorden til den nye kirkegård og
kirken. Årene var gået og datteren og hendes mand Anton Sørensen havde
overtaget gården.
Da kirkesagen igen kom op, var Else og Anton de første der sagde, at det var far og
mors’ ønske og det føler vi os forpligtet af, at vi med glæde giver jorden til kirken.
Da højtideligheden var overstået bød Else og Anton os hjem til kaffe i deres stilfulde
hjem, denne dag står for os der var med, som en skøn og uforglemmelig dag.
Hvis nogen i dag undres over at Bakken og Mettes’ grave ikke ligger lige ind til
gangen omkring kirken, skyldes det at der var et læbælte plantet lige syd for kirken
for at værne kirkegården under selve byggeriet af kirken, det blev fjernet da kirken
stod færdig, og fik sin nuværende udseende.
Nu 35 år efter er der mange der besøge kirkegården for at se til deres kæres’ grave.

Fra kirkegården blev indviet og til kirken stod færdig gik der mange år, da tilladelsen
til at bygge kom, fik udvalget travlt.
Arkitekt firmaet Kaj Øhlenschlæge og Nordby Nielsen, havde udarbejdet tegninger,
med en skelen til den nye kirke i Hvide Sande, der skulde mange små enkeltheder
falde på plads, sammen med arkitekterne, som vi havde en enestående godt
samarbejde med.
Udvalget tog til Hvide Sande for at se enkelthederne om der var noget der skulle
være anderledes inde i kirken, for der var mange muligheder. Det udvendige var vi
enige om, det skulde være i den gamle landbykirkestil.

I det midtjyske var der bygget tre nye kirke, Vorslunde, Farre og Hampen. Dem så vi
også, når vi var ude at se noget, kørte vi i vores egne biler og havde madpakke med,
der måtte ikke røres ved de indsamlede midler. Det blev også bestemt, at vi hver
især i sommerens løb var ude at køre at havde et vågent øje for kirker, om der var
noget vi kunde bruge.
Det gav det resultat at der ved det næste møde var så mange ideer, at vi sammen
med Arkitekten kørte en ekstra tur. Resultatet blev at vi fik den gulv af Ølandsk
marmor, som vi er blevet så glade for, vi så den i Johannes Kirken i Herning som er
en stor kirke.

Vi havde også en mening om kirken skulde være hvid, eller det skulde være røde
sten med fuge.
Det blev de røde fugede mursten der gik af med sejren, vi havde i Vorslunde set den
nye hvidkalkede kirke, som af en eller anden grund var meget skjoldet og utiltalende.
Det har de nok fået rettet deroppe.

Der skulle købes Kirkeklokke, noget der for os var helt ukendt i alerhøjestegrad en
tidlidssag, bedre var det ikke da der skulle købes orgel, men det var intresant, det at
skulle sætte sig ind i noget, man aldrig før har haft kendskab til. Det var lettere da vi
skulle tage stilling hvilken varme vi skulle have, det blev el varme som jeg tror alle er
tilfreds med.

Da kirkens sokkel blev støbt var der ønsker om at det skulle være en kampstens
sokkel. Stenene havde vi ikke selv i den størrelse og mængde der skulle til, men de
kunne købes billig i Gråsten. En af byens mænd betalte stenene og byens vognmand
Harry Tonnesen hentede dem gratis, (han kørte også de røde murersten som kom
fra Egertsund Teglværk).
Muremester Fjord Larsen tog ikke ekstra for at murer dem i. Mangelen på sten
skyldes ikke at der ikke var sten nok på markerne, der var blevet samlet mange sten
også store sten på de store hedestrækninger der var blevet opdyrket. En del var
brugt til byggearbejde og mange blev brugt til både private og kumunale veje.

Der skulle også bygges en stendige ud mod vejen (kirkediget) der gik forbi Bakken
Hansen og videre til Knoldeflod, den havde ingen navn den gang i dag heder den
Kirkevejen,
Der skulle der også bruges mange kampesten ikke for små. Bønderne gav og
leverede stenene på pladsen, men her var noget vi ikke selv kunne klare, vi måtte
leje en kampestensmurer, en opgav han klarede til alles tilfredshed, men gratis var
det ikke.

Der blev holdt mange møder; hvordan skulle alteret se ud, der var døbefont, knæfald
og Prædikestolen? Det var Salmonsen ønske at prædikestolen kom så nær til
menigheden som mulig og ikke for højt.
Vi havde fået mange og store gaver fra nær og fjern, med ønsker om at de skulle
bruges til bestemte ting, nogle af bidragsyderne var i mellem tiden døde, vi talte med
de pårørende om vi måtte bytte lit om på de forskellige ting. Grundahl førte disse
forhandlinger og det var altid positive

En af de store gaver havde vi fået af lærer Jessen, der havde haft embede på
Sjælland, han var fra Roust hans fader hed Niels Jessen som havde en gård mit i
Roust by, Lærer Jessen havde vis nok været lærer i Rousthøje.
Jeg vel gerne fortælle en personlig møde med ham.
Det var i sommeren 1959 Grundahl skulle til København for kirken, vi blev enige om
at vi godt kunne tage sammen med vores koner. Vi havde sommerferie og det
kostede ikke kirkefonden noget. Vi så på kirker var hos A. P. Møller, vi kom da ind
men penge mæsig uden resultat. Men så var det vi opsøgte lærer Jessen for at takke
ham for den store gave han havde skænket.
Han lå på hospitalet derover, vi kom ind til ham, han lå med ryggen til os, Grundahl
sagde god dag og forsøgte at komme i kontakt med ham, men det lykkedes ikke
første gang, vi så på hinanden, skulle vi gå uden at få vores ærende forrettet; men
Grundahl forsøgte igen og pludselig var der noget der fangede ham. Om det var det
jyske eller ordet Rousthøje, ved jeg ikke, han rejste sig op i sengen og var i stand til
at føre en samtale med os. Vi fik lejlighed til at sige ham tak for den store gave og vi
fortalte ham lidt om kirken. Vi var glade da vi gik og havde følelsen af, at vi havde
glædet et menneske der ikke havde langt igen.


Indvielsen af kirken glemmer vi aldrig os der var med, Stiftamtmanden i galle med hat
og fjer. Biskop Dons Christensen i spisen for protion af præster.
Der var tidlige præster Ove Johansen, N. C. Lilliør og vores sognepræst Salmonsen
samt omegnens præster deltog. Der var flere indbudte gæster, men jeg husker ikke
navnene, der i mod husker den højtidelighed der var over dagen.
Den samlede byggesum med anlæg af kirke gård var 235,000,00 kr. Den frivillige
indsamling var på 50.000.00. kr. Dertil kom den gratis byggegrund og de mange
gaver.

Salmer der blev sunget ved kirkens indvielse den 24. september 1961.

Den signede dag.
Kirken er et gammelt hus.
Alt står i guds faders hånd.


Tiden går hurtig, træerne er nu lige så høje som kirketårnet, kan lige ses over
trætoppene.
Vi har fejret 10 års og 25 års jubilæum.
Mange fra kirkedestrikten og nogle udefra, såvel børn unge mennesker, mænd og
kvinder i deres bedste alder, og dem der var trætte af år, hviler nu oppe på vores
kønne kirkegård og deres pårørende samles om dem og viser dem den sidste ære.
Glædes fester er der flest af, når der er dåb, konfirmation, Bryllup, kirkeårets’
begyndelse med jul, påske og pinse, som altid er højtidelig.

Grundahl som vi kan takke for at vi har en kirke i Rousthøje, ham og hans kone
Laura er nu langt oppe i årene bor i Varde han er 82 år, har skænket en kirke skib
ST. JAN som er ophængt i kirken. Vores kirke var noget af deres livsværk, en hjerte
sag for dem begge.

Thea og mig har været til kirke i dag, 30 mennesker var der og ved altergangen var
knæfaldet fuld besat. Ved festlige lejligheder kan vi fylde kirken, vi er jo kun et lille
samfund med ca 400 mennesker.
I den lune sommerdag stod vi længe nede foran kirken og snakkede sammen med
præsten i vor midte.
(Her i skrivende stund er Laura og Jens Grundahl døde for nogle år siden, de er
begravet på Varde kirkegård ved siden af deres søn.)

Det er som Laurids Søgård har skrevet i hans erindringer om Rousthøje kirke.

Jens Seested.